Handelsbetingelser
Nærværende standardvilkår gælder for alle tilbud, salg fra webshop, og andre ydelser leveret af Sælger, medmindre andet er aftalt skriftligt mellem Sælger og Køber.
Juridiske oplysninger på Sælger:
JDG SPECIALRENS ApS
Gl Vordingborgvej 19B
4772 Langebæk
CVR: 43788590
1. Tilbud og afgivelse af ordre
1.1. Annoncerne på ydelserne samt de enkelte ydelser på vores hjemmeside, skal alene ses som en opfordring til at afgive tilbud fra Købers side.
1.2. Når Køber vælger at placere en ordre på en given ydelse via vores hjemmeside, er Køber indforstået med, at ordren først er endelig bindende for Sælger, så snart at Køber har modtaget en ordrebekræftelse fra Sælger.
1.3. Hvis Køber efterspørger et skriftligt tilbud fra Sælger, er det af Sælger afgivne tilbud gældende i 30 dage fra datoen for Sælgers tilbudsafgivelse med mindre andet skriftligt fremgår af tilbuddet.
1.4. Ved Købers accept af tilbud efter pkt. 1.3., afsender Sælger en ordrebekræftelse til Køber.
2. Priser og betaling
2.1. På Sælgers hjemmeside samt i alle tilbud er priser angivet i DKK. Hvis Køber har angivet at være forbruger, vises priserne inkl. moms, mens at priserne vises ekskl. moms hvis Køber har angivet at være erhvervsdrivende.
2.2. Der udstedes en faktura til Køber umiddelbart efter endt opgaveudførelse af den bestilte ydelse. Fakturaen udstedes med en betalingsfrist på 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes rente iht. rentelovens bestemmelser.
3. Tidspunkt for udførsel af ydelse
3.1. I ordrebekræftelsen fra Sælger vil stå anført en forventet dato for opgaveudførelsen af den bestilte ydelse.
3.2. Hvis Sælger – uagtet årsag – er nødsaget til at flytte den forventede dato for opgaveudførelse efter pkt. 3.1., vil Sælger give Køber underretning om en ny forventet dato for opgaveudførelse snarest muligt. Eksempler på flytning af en forventet dato for opgaveudførelse kan være dårlige vejrforhold eller sygdom hos Sælger.
3.3. Såfremt den anførte forventede dato for opgaveudførelsen udskydes iht. pkt. 3.2., og at den nye dato efter pkt. 3.2. ikke passer for Køber, er Køber berettiget til af Sælger at blive præsenteret for tre nye datoer, hvorpå opgaveudførslen kan finde sted. Hvis Køber ikke kan acceptere en af de tre datoer, vil Sælger anse den bestilte ydelse for at være udført og fakturere Køber herfor iht. pkt. 2.2.
4. Forudsætninger for udførsel af ydelse
4.1. For at Sælger kan udføre opgaven, skal Køber have tilsikret, at der for Sælger er uhindret adgang udendørs adgang til bygningen og arealerne, hvor ydelserne skal udføres.
4.2. Hvis den bestilte ydelse skal udføres på et udendørs areal – og ikke på en bygning – skal Køber ligeledes tilsikre, at arealerne som skal have udført den bestilte ydelse er ryddet, herunder men ikke begrænset til f.eks. biler, cykler, affald og plantekrukker.
4.3. Hvis det ikke er muligt at udføre den bestilte ydelse i fuldt omfang ved opgaveudførelse som følge af Købers manglende overholdelse af pkt. 4.1. og 4.2., må Køber tåle, at Sælger kun udføre den del af ydelsen, som i rimeligt omfang kan udføres af Sælger ved opgaveudførelsen.
4.4. Hvis det ikke er muligt for Sælger at kunne udføre ydelsen i et rimeligt omfang efter pkt. 4.3., vil Sælger undlade at udføre den bestilte ydelse. Køber vil i så fald fortsat skulle betale for den bestilte ydelse, idet Sælger har afsat tid og ressourcer til at kunne udføre ydelsen.
5. Reklamationer
5.1. Såfremt at den bestilte ydelse ej er udført i overensstemmelse med den kvalitet, som der med rette kan forventes, skal Køber reklamere til Sælger senest to hverdage efter endt opgaveudførelse. Manglende rettidig reklamation, vil medføre at reklamationsretten fortabes.
5.2. Forbrugere skal dog senest reklamere efter rimelig tid efter endt opgaveudførelse, såfremt den bestilte ydelse ej er udført i den overensstemmelse med den kvalitet, som der med rette kan forventes. Manglende rettidig reklamation vil medføre at reklamationsretten fortabes.
5.3. En berettiget reklamation vil medføre at Sælger udbedrer den mangel, som der måtte være ved den udførte ydelse. Hvis det er tale om en mangel, som vil medføre uforholdsmæssige udgifter for Sælger til mangeludbedring, har Sælger ret til at give et forholdsmæssigt afslag.
5.4. Køber kan udelukkende kræve afhjælpning af en mangel – erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse af købet, er Køber afskåret fra.
6. Abonnementsvilkår
6.1. Køber har mulighed for at tegne et abonnement, hvor den bestilte ydelse leveres gentagne gange med et fast interval. Et eksempel på et abonnement kan være vinduespudsning med vinduesvask hver 6. uge.
6.2. Abonnement er fortløbende og løber indtil det opsiges.
6.3. Køber og Sælger har mulighed for skriftligt at opsige et abonnement uden varsel.
6.4. Køber bliver faktureret efter endt udførsel for hver eneste ydelse som udføres iht. pkt. 2.2.
6.5. Sælger har mulighed for at foretage prisreguleringer én årligt, hver d. 1. januar, uden særskilt varsel, med den procentvise ændringer i nettoprisindekset fra oktober måned det foregående år til oktober måned forud for reguleringstidspunktet.
7. Markedsføring
7.1. Hvis Køber er erhvervsdrivende, har Sælger ret til at anvende Købers navn og logo som reference i sin markedsføring og markedsføringsmateriale, så længe at dette sker uden forpligtelser og omkostninger for Køber.
8. Fortrydelsesret
8.1. Så snart der er sendt en ordrebekræftelse fra Sælger til Køber, kan Køber ikke fortryde sin bestilling.
8.2. En forbruger har mulighed for at fortryde bestillingen i op til 14 dage efter ordrebekræftelse er fremsendt til forbrugeren iht. forbrugeraftalelovens regler. Hvis den bestilte ydelse udføres forinden fortrydelsesfristens udløb, bortfalder fortrydelsesretten dog.
9. Ansvar
9.1. Sælger har tegnet en erhvervsansvarsforsikring, hvor forsikringen dækker skader som Sælger måtte forvolde på bygningsskader for op til 10 mio. kr. og forureningsskader for op til 2 mio. kr.
9.2. Sælger er kun ansvarlig for erstatningspådragende handlinger i det omfang at forsikringen dækker iht. pkt. 9.1. Skader som ikke er dækket af forsikringen, er Sælger ikke erstatningsansvarlig for. Ansvarsbegrænsningen gælder ikke, hvis Sælger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
9.3. Uanset eventuelle modstående vilkår i nærværende betingelser er Sælger ikke ansvarlig over for Køber for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
9.4. Uanset eventuelle modstående vilkår i nærværende betingelser er Sælger ikke ansvarlig over for Køber for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Sælgers kontrol, og som Sælger ikke burde have forudset ved bestillingens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
10. Overdragelse til tredjemand
10.1. Sælger kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser i medfør af kundeforholdet med Køber til tredjemand, dog kun hvis overdragelsen omhandler en samlet forretningsaktivitet eller hele Sælgers virksomhed, og at overdragelsen sker i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, fusion, spaltning, omstrukturering, rekonstruktion o.l. af Sælger.
11. Behandling af personhenførbare oplysninger
11.1. Sælger behandler personoplysninger under behørig iagttagelse af databeskyttelsesforordningen og -loven. Oplysninger om Købers navn, e-mail, telefonnummer, CVR-nummer og adresse, benyttes alene i forbindelse med Kundens bestilling, kommunikation med Køber og ethvert andet formål til opfyldelse af parternes aftalegrundlag.
11.2. Sælger efterlever de registreredes rettigheder (bl.a. ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, indsigelse, dataportabilitet, klage og ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering).
11.3. Sælger opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Virksomheden hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept, eller at overdragelsen sker som led i Sælgers salg af virksomheden eller et forretningsområde, jf. pkt. 10.1. Dog har Sælger ret til at anvende en databehandler til at udføre behandling på Sælgers vegne.
11.4. Ønsker Køber oplysninger om, hvilke data der bliver behandlet, at få data slettet eller korrigeret, kan Kunden kontakte på info@jdg-specialrens.dk
12. Ændring i standardvilkår
12.1. Sælger kan ændre i nærværende vilkår uden forudgående varsel for så vidt hvad angår fremtidige bestillinger.
12.2. Hvis Køber er en abonnementskunde, skal Sælger skriftligt notificere Køber om vilkårsændringer med et varsel svarende til opsigelsesvarslet efter pkt. 6.3.
13. Værneting og lovvalg
13.1. Tvister mellem Køber og Sælger afgøres i overensstemmelse med disse standardvilkår, ordrebekræftelse og i henhold til dansk ret.
13.2. Ved søgsmål vælges Retten i Nykøbing Falster som rette værneting.